Over 15 års erfaring

Konkurrencedygtige priser

Certificeret af Mycometer®

Fri fragt v/køb over 500,-

Tips​

Skimmelsvamp i din bolig​​

For høj luftfugtighed i din bolig er et problem når temometeret udenfor viser efterår, vinter og frostvejr. Så bliver dine ydervægge nemlig nedkølede.

​Kolde ydervægge og en lidt for høj luftfugtighed i din bolig, kan give kondens/dug på vægoverfladen og i vinduer. Sammen med støv bliver det hurtigt til dannelsen af skimmelsvamp på overfladen.

Det ser ikke godt ud, kan lugte og er ikke særligt sundt at leve med, særligt hvis man er allergiker.

​Hver person producerer i gennemsnit 2,5 liter væske i døgnet, og det er ikke alle boligtyper der klarer det lige godt.

​Sørg for at holde en god rengøringsstandard, især vær opmærksom på de kendte kuldebroer du har i din bolig og vask skimmelsvamp væk før det bliver til et problem og eskalerer.

Fjern det evt. med Protox Hysan og forebyg med Protox Skimmel. Produkter der kan bestilles på vores webshop her på siden.

​Gode tips til at holde en fornuftig luftfugtighed i din bolig: Køb et hygrometer så du kan se hvornår luftfugtighed bliver for høj og der er brug for udluftning. Det kan give dig gode vaner. Sørg for at holde luftfugtigheden under 45 % hvis muligt. I mange boliger er udluftning 3×5-10 minutter dagligt nok, mens andre boliger kræver lidt mere. (Du kan bestille dit Hygrometer i vores webshop her på siden)

For at være sikker på et godt luftskifte, skal du sørge for at lave et gennemtræk i boligen. Stil dig centralt. Når begge skuldre er kolde, så er du sikker på luften er udskiftet i hele boligen. Korte udluftninger er bedre end udluftning en hel dag, da det bare giver ekstra kolde vægge i de udluftede rum og større risiko for kondens.

​Øvrige tips til din hverdag: Put låg på gryderne når du koger mad, tænd emhætten, luft ud under madlavning og badning. Tør kondens/dug af i dine vinduer hver dag. Undgå tørring af tøj i boligen. Sæt ikke møbler og ting tæt op af dine ydervægge.

Små ting der kan gøre dig problemerne kvit.

Læs mere

Skimmelsvamp af andre årsager

​Skimmelsvamp behøver ikke kun at fremkomme fordi man ikke får luftet godt nok ud.

Er der utætheder i klimaskærmen kan der trænge fugt ind i boligen.

​Utætte rør, rørsprængninger i skjulte og lukkede konstruktioner, defekte fuger i badet.

Der kan være mange årsager til fugtindtrængninger, men en ting er helt sikkert, fugt i konstruktionerne kan på kort sigt give råd og skimmelsvamp.

​Så synes du tapetet er løst, der er skjolder på væg eller gulv, du har fået lugtgener i boligen, så er det en god ide at få det undersøgt af en professionel inden skaden bliver større

​Fastbrændte rester i ovnen

Er ovnen blevet grim med fastbrændt mad, så er det en god ide at få den gjort ren.

​Der er mange gode råd, og det er muligt at de er lige så gode som dette, men denne metode er afprøvet og virker.

​Selve ovnrummet kan du bruge ovnrens til. Der står vejledning på emballagen. Følg vejledningen nøje for at undgå ætseskader på din ovn. Har du pyrolyse, så benyt dig af det. Ovnrens kan købes i vores webshop.

​Plader og riste kan effektivt rengøres på følgende måde: Demonter udstyret, smør det ind i brun sæbe og put det i en beholder der kan lukkes, evt. sort plastsæk. Hæld en hættefuld 3-dobbelt salmiakspiritus ned i beholderen og luk til. Lad det stå i 24 timer hvorefter det rengøres grundigt med en grov svamp. Det fastbrændte skidt ryger lige af. Sørg for god udluftning når du benytter salmiakspiritus, så udfør dit projekt udendørs.

​Smør evt. ovnpladerne ind i lidt madolie efterfølgende hvis de er blevet “tørre” og blege. Tipset virker også til dit grilludstyr.

Varmeskadet rødvin

Rødvin opbevares bedst ved 12-14 grader celsius, tager ikke synderligt skade af frost men er til gengæld hurtigt ødelagt hvis det udsættes for høje temperaturer.

​Har du haft en vandskade i din vinkælder er det vigtigt at holde for øje at affugtning kan skade din vin. Ved affugtning hæves temperaturen ofte i de rum der er berørt af vandskade for at fjerne fugten igen.

​Tag dine forholdsregler og fjern vinen fra de berørte rum så skade på vinen undgås. Spørg skadeservicefirmaet hvordan de har tænkt sig at affugte og hvordan du skal forholde dig med din opbevaring af vin.
​Kan man affugte fra tilstødende rum eller kun ved brug af ventilation, kan man evt. godt lade vinen ligge.